





Agervej
Sted: Mårslet, Aarhus
Type: Til- og ombygning
Opgave: Skitsering, tilsyn
Størrelse: 32 kvm
År: 2020
Tilbygningen på 32 m² er tegnet til et eksisterende etplanshus fra 1960’erne, opført i klassiske gule tegl med saddeltag og sortmalede trævinduer og -døre. Ønsket har været at skabe mere plads til familien i form af to værelser samt en ny ankomst med entré og gode opbevaringsmuligheder.
Værelserne er forholdsvis kompakte, men udnyttes effektivt med hver sin hems og indbyggede skabe. Tilbygningen er beklædt med lodrette trælameller og har et klassisk saddeltag, der viderefører husets enkle formsprog. Det sortmalede træværk går igen i tilbygningens vinduer og døre og skaber en visuel forbindelse mellem nyt og gammelt.
En ny gang forbinder tilbygningens entré med den eksisterende bolig. Ovenlysvinduer tilfører dagslys til gangarealet, mens det kuperede terræn understreges af en trappe på fire trin mellem den nye og eksisterende del. Samtidig er husets oprindelige hovedindgang og entré ombygget til kontorplads, så projektet både tilfører nye kvadratmeter og frigiver plads i den eksisterende bolig.